0
Din Indkøbskurv

Det sørme, Det sandt, December...

I skrivende stund står julen atter for døren.
Kalenderen viser første søndag i advent og om et par dage har vi igen den 1. december og dermed også en af de sværeste måneder at komme igennem (synes jeg) når man er GBY opereret, eller af anden grund ønsker at leve sundt eller af helbredsmæssige årsager ikke tåler den traditionelle julemad og tilbehør.

Det er ikke uhørt at man i denne tid kan føle at der er mindre forståelse fra omgivelserne når det kommer til at vedholde en sund kost.
Butikkerne bugner med sukkerholdige og kalorietunge lækkerier som selvfølgelig er strategisk placeret både ved indgangen og ved kassen så du ikke kan undgå at se det.
Din standhaftighed bliver i den grad sat på prøve.
Vores traditioner omkring mad i denne tid, ligger så dybt i mange af os, at mange slet ikke kan forestille sig at en jul uden vores traditionsrige mad, på nogen måde kan være hyggelig og god.
(men det kan den altså godt)

Du har sikkert hørt flere af nedenstående sætninger før:

  • Det er jo snart jul, så må vi godt.
  • Du kan da godt tage noget, lad nu vær at være så kedelig
  • Spis nu lidt, det sætter sig først efter jul
  • Du behøver ikke være så standhaftig i julen, du kan træne det væk efter jul
  • og mange flere...

Traditionernes ånd

Det er vores traditionsrige kultur der er på spil og det er ikke kun julen, men også nytår, påske og pinse, fejre vi med overflod af god traditionel mad hvor der ikke spares på kalorierne.

I Danmark er vi kendt for at være gode til at hygge. Hygge med kage til kaffen om eftermiddagen. hygge med rundstykker af hvidt brød og wienerbrød en søndag morgen. hygge om børnene/børnebørnene med pandekager og vafler og is. I december og andre højtider bugner butikkerne af kager, slik og chokolade. I december er der et kæmpe udvalg af julekalendere hvor vi får et stykke chokolade hver eneste dag i 24 dage. Vi bager julekager og laver konfekt af marcipan nougat og chokolade. Der er julefrokoster både på jobbet og i familien, julefrokoster med overflod af mad som bestemt ikke er hverken fedt- eller kaloriefattig.

Alt sammen i traditionernes ånd.

December måned når man er gastrisk bypass opereret

Som GBY opereret har jeg og mange andre endnu en udfordring med december, for hvis vi spiser for meget af den traditionelle julemad og godter, bliver vi syge, (og for meget, er faktisk ikke ret meget). Det er individuelt hvordan og hvor voldsomt vi hver især reagere på det vi spiser. Typisk får vi dumping, vores blodsukker kan lave store udsving på kort tid ligesom hos diabetikere, men vi har ingen insulinpræparater til at neutralisere det med, vi kan få hjertebanken, koldsved, skælven og anfald af mavekramper som kan vare i timevis. Dette er bare eksempler på hvad vi kan risikere hvis vi spiser for meget af den traditionelle julemad. Så der er en rigtig god grund til at man som GBY opereret siger pænt nej tak og måske endda selv medbringer sin egen mad.

Sundere december

Men hvorfor skal det absolut være så usundt at holde jul. Hvorfor skal vi alle bombarderes med kalorie tunge fristelser i en hel måned og kan det overhovedet lade sig gøre at gøre julen mindre usund ?

Ja det kan det !!!

Det handler stadig grundlæggende om at have styr på kalorie indtag i forhold til kalorieforbrænding, ikke spise mere end man forbrænder.
Ved at vælge nogle alternative opskrifter, kan man desuden skære ned på kalorietætheden, sukkermængden og fedtmængden i det man spiser.
På den måde kan man få alle sine julefavoritter, bare i en light udgave.

Her får I mine bud på sundere alternativer til nogle af de traditionsrige retter vi spiser i julen.

Jeg håber det giver lidt inspiration til en sundere jul.

Glædelig jul til alle 🙂