Løb eller gå med MDEC.dk

Motion skal være sjovt, motiverende og muligt for alle, også for dig der er overvægtig, som gerne vil i gang med at løbe og bruge løb som en del af din livsstilsrejse.

Jeg er selv en passioneret løber og elsker følelsen af at stå klar ved startlinjen, mærke spændingen, løbe afsted og til sidst krydse målstregen og få en fin medalje om halsen. Den oplevelse giver et ekstra boost – også selvom jeg ofte kommer i mål blandt de sidste. For mig handler det ikke om tempoet, men om glæden ved at være med og den oplevelse vil jeg gerne give videre til dig og andre. Uanset hvilket tempo eller løbe erfaring du har, kan du være med.

Derfor arrangerer jeg løb og gå-events i Midtjylland, hvor alle kan være med. Ruterne er lavet som rundeløb på korte distancer.
Det betyder, at du kan starte i dit eget tempo og altid vælge, om du vil tage én eller flere runder.
Målet er, at alle oplever succes – uanset om du gennemfører 2 km, 5 km eller helt op til halvmaraton.

Ikon
Ikon

Fleksible og familievenlige løbe og gå events

Det er netop den fleksibilitet, der gør rundeløb så motiverende: en runde føles overkommelig, og mange opdager, at de kan mere, end de troede, når de tager en ekstra omgang.

Hos mig handler løb ikke om at være hurtigst, men om at skabe gode oplevelser, styrke motivationen og støtte dig i din rejse mod en sundere livsstil. Her er plads til hele familien – børn, voksne, begyndere og dig, der drømmer om at bruge løb som en del af din vægttabsrejse.

Vil du være med til et hyggeligt motionsløb eller en gåtur, hvor der er plads til alle? Så glæd dig til kommende familieløb og rundeløb i Midtjylland, hvor vi sammen fejrer hver eneste målstreg, og hvor medaljen om halsen symboliserer meget mere end bare en løbetur.

Mine løb er opbygget som rundeløb, dermed er der en distance for alle – og du bestemmer helt selv, om du vil gå eller løbe én runde, eller om du vil udfordre dig selv med flere. Tempoet styrer du også selv.

Der er ingen officiel tidtagning med chip – for her handler det ikke om at komme først, men om at komme afsted og få en god oplevelse. For alle der ikke løber halvmaraton er det derfor valgfrit om man selv vil tage tid på sit eget løb, med eget løbeur eller lign.

For dig, der løber halvmaraton, gælder dog at du skal registrere din egen tid via eget ur, og notere det på resultat listen ved løbets afslutning for at dit løb kan tælle med i klub 100.

Medaljer og afmærkede ruter

Alle, der gennemfører, får en flot medalje i træ som minde. Ved start- og målområdet er der depot undervejs, og når du er færdig, venter der både kaffe og kage som hyggelig afslutning. Og selvfølgelig krydser du målstregen på en rød løber, når du afslutter din sidste runde – for alle fortjener at føle sig som en vinder.

Ruterne er tydeligt afmærkede, så du altid kan finde vej.

Har du lyst, er du også velkommen til at tage hunden med – så længe du holder god afstand til de andre deltagere og samler op efter din hund.

Så tag familien, vennerne eller kollegaerne under armen, og vær med til en hyggelig og motiverende dag med bevægelse, fællesskab og røde kinder.

Pris for at deltage

for voksne: 95 DKK inkl. moms pr. person.
For børn t.o.m. 15 år: 75 DKK inkl. moms pr. person.
som betales ved tilmelding

Ved events, der støtter velgørende formål, gælder særskilte priser, som fremgår af beskrivelsen for det enkelte event.

Ikon

24.12.2025

Løb & gå med MDEC.dk

Juleedition

19.01.2026

Majbrits runstreak

Gump day

17.02.2026

Majbrits Runstreak

Min sidste runstreak dag

Allerede afholdte løbe events

01.08.2025

Majbrits runstreak

Comma day / dag 1.000

09.11.2025

Majbrits runstreak

3 år / 1.100 dage

27.9.2025

Løb & gå med MDEC.dk

Helles Magiske 5'er løbet

25.10.2025

Løb & Gå med MDEC.dk

til fordel for knæk cancer 2025

Majbrit
Majbrit

Løbe coaching

Løbetræning med plads til dig – uanset udgangspunkt

Drømmer du om at kunne løbe – men føler, at det er uoverskueligt at komme i gang?
Fravælger du løbeklubberne fordi du ikke føler dig hurtig nok, eller i god nok form?
Måske tænker du: “Løb er kun for de slanke og hurtige…”
Så vil jeg gerne vise dig, at det ikke er sandt.

Mit løbetræningsforløb er for dig, der:

  • Er nybegynder eller let øvet

  • Ønsker at opbygge kondition og styrke – i dit tempo

  • Måske har dårlige erfaringer med motion – men ønsker at bryde mønsteret
  • Gerne vil mærke glæden, friheden og overskuddet, som regelmæssig bevægelse giver

Det er også for dig, der:

  • har BMI over 30 og gerne vil bruge løb som en del af en større livsstilsændring

Du får et trygt og målrettet forløb, hvor vi starter dér, hvor du er:

  • Vi arbejder med gå/løb-programmer, så du ikke overbelastes – men får succes fra start

  • Fokus er på glæde, ikke præstation

  • Vi arbejder med realistiske mål, skadesforebyggelse og motivation

  • Du får løbende feedback og støtte fra mig – både fysisk (i Midtjylland) og online

Løb for livet – ikke for vægten

Du behøver ikke være tynd, hurtig eller “i form” for at starte.
Du skal bare tage det første skridt – så hjælper jeg dig med resten.

Skal vi tage en personlig og uforpligtende snak ?

Nyhedsbrev

Få inspiration og støtte til din livsstilsrejse

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få opskrifter, viden, motivation og små brugbare værktøjer direkte i din indbakke.

Sociale medier

Logo