0
Din Indkøbskurv

Brunkager

Brunkager

En af julens traditionelle småkager er brunkager. Der findes mange forskellige opskrifter på denne småkage.

Da småkager typisk er meget fede og sukkerholdige, har jeg udviklet en udgave hvor brun farin er erstattet med sødemiddel og mængden af fedt er skåret ned, samtidig med at jeg har tilføjet protein og fibre. De bliver ikke helt så sprøde som de traditionelle småkager, men de er et ganske godt bud på et sundere alternativ.

Antal: ca. 110 stk.
Kategori: Småkager

Næringsindhold:

Energi:
total
pr. stk.
1956 kcal
18 kcal
Protein: 12,7 %
Kulhydrat: 49,0 %
Kostfibre: 1,7 %
Fedt: 37,3 %

Ingredienser:

100 g. Kærgården let
70 g. Lys sirup
90 g. Sukrin gold
1 tsk. Potaske
15 g. Appelsinjuice
2 tsk. Kanel, stødt
½ tsk. Nelliker, stødt
1 tsk. ingefær, stødt
½ tsk. Allehånde. stødt
50 g. Mandler
230 g. Bage hvedemel (Rema1000)
25 g. Scitec Nutrition Isolate (Vaniljesmag)
10 g. Hvedeklid (valsemøllen)

Fremgangsmåde:

  1. Bland hvedemel, proteinpulver, hvedeklid, kanel, nelliker, ingefør og allehånde i en skål.
  2. Hæld kogende vand over mandlerne, lad dem stå et par minutter og smut dem så.
  3. Smelt smør, sirup og sukrin gold over svag varme, til sukrinen er opløst.
  4. Tag blandingen af varmen.
  5. Opløs potasken i appelsin juicen og kom blandingen i den lune sukkerblanding.
  6. Hæld sukkerblandingen i melblandingen og rør det hele godt sammen.
  7. Hak de smuttede mandler fint og tilsæt dem til dejen.
  8. Rør til du har en ensartet og smidig dej
  9. Sæt dejen til afkøling en halv times tid.
  10. Rul dejen ud meget tyndt (1-2mm) og udstik dine småkager.
  11. Placer dem på bageplade med bagepapir.
  12. bag småkagerne ved 175 gr. varmluft i 6-8 min. De må ikke blive for mørke.
  13. Småkagerne er stadig bløde når de kommer ud, de bliver sprødere når de køler af. De bliver ikke helt lige så sprøde som almindelige småkager.
  14. Lad småkagerne køle af på en rist.