0
Your Cart

Der findes efterhånden mange forskellige typer mel på markedet og alle har de hver deres egenskaber.

Jeg bruger primært bage hvedemel og hvedeklid i mine opskrifter. Bage hvedemel vælger jeg fordi det har et højere protein indhold end alm. hvedemel og er ikke meget dyrere i indkøb. og hvedeklid vælger jeg for at få ekstra kostfibre i dejen. Skal dejen være ekstra rig på kostfibre mikser jeg også med grahamsmel.

Bageenzymer, maltmel og hvedesur er hjælpemidler til at få bagværk som minder om det du kan købe hos bageren.

Bageenzymerne hjælper dejen med at hæve og blive luftig, samtidig bidrager det til at brødet får en sprød skorpe.

Maltmel er meget mørkt og giver både farve og smag til f.eks. rugbrød.

Hvedesur har jeg endnu ikke afprøvet, men det er i bund og grund tørret surdej, som gør at man kan bage surdejsbrød med den karakteristiske smag, uden at skulle lave surdej dagen før.

Jeg vil her prøve at give et lille overblik over nogle af de mest kendte meltyper og hævemidler

Type Beskrivelse kcal pr. 100g Protein % Kulhydrat % Kostfibre % Fedt %
Hvedemel Hvedemel er som navnet antyder, lavet af hvede.
Det er fint malet og alle skaldele og kim er sigtet fra.
Hvedemel kan danne proteinet gluten, som er den vigtige elasticitet ved æltning af dej.
Ernæringsmæssigt er hvedemel ikke særlig sundt, men det er godt at blande med grovere meltyper for at opnå en god bageevne.
353 11,0 82,6 2,0 4,1
Bage hvedemel Bage hvedemel er en udgave af hvedemel som har et højere indhold af protein og dermed en bedre bageevne.
(Nærings indhold er for Rema1000s udgave)
346 13,9 81,1 1,7 3,4
Fuldkorns hvedemel Fuldkornshvedemel er lige som alm. hvedemel lavet af hvede, men dette mel er groftmalet og her er skaldele og kim ikke sigtet fra.
Man kan godt bage udelukkende af fuldkornshvedemel, men det kræver ekstra æltetid, samt at melet ligger i blød i en time og opskriften skal helst indeholde noget syre fra f.eks kærnemælk eller yoghurt.
Det fungere bedst hvis man blander det op med min. 50% hvedemel.
Ernæringsmæssigt er fuldkornshvedemel noget bedre end almindeligt hvedemel da indholdet af kim og skaldele giver et højere indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler.
(Nærings indhold er for Valsemøllens udgave)
338 14,3 75,4 6,2 4,0
Rugmel Rugmel er som navnet antyder lavet af rug, det er fint malet og skaldele og kim er sigtet fra.
Rugmel indeholder nogle naturlige enzymer der gør det lidt mere besværligt at bage med end hvedemel.
Ernæringsmæssigt har rugmel et højt indhold af kostfibre.
Rugmel er godt at blande med op til 20% hvedemel når man vil bage rugbrød.
(Nærings indhold er fra Valsemøllens udgave)
327 11,6 75,6 8,7 3,9
sigtemel Sigtemel er en blanding af hvede og rug i fint malet udgave og også her er skaldele og kim sigtet fra. Blandingsforholdet er typisk 50/50.
Man kan godt bage med rent sigtemel, men det fungere bedst i opskrifter hvor der også indgår syreholdige ingredienser som kærnemælk eller yoghurt.
Ernæringsmæssigt har sigtemel et lavt indhold af kostfibre.
Man kan med fordel blande op til 25% sigtemel i hvedebrød da den sigtede rug giver en kraftigere brødsmag til hvedebrødet.
(Nærings indhold er for Valsemøllens udgave)
342 11,8 81,7 2,6 3,4
Grahams mel Grahamsmel er lavet af fint malet hvede men skaldele og kim er ikke sigtet fra.
Ligesom med fuldkornshvedemel kan man fint bage kun med grahamsmel, men det er bedst at blande grahamsmel med 50% hvedemel og bruge syreholdige ingredienser som kærnemælk eller yoghurt.
Ernæringsmæssigt har grahamsmel et højt indhold af kostfibre.
(Nærings indhold er for Valsemøllens udgave)
338 14,5 75,4 6,2 4,0
Speltmel Spelt er en bestemt hvedeart, som faktisk kan spores helt tilbage til stenalderen.
Speltmel finden i to varianter, sigtet og usigtet, begge er fint malet og forskellen er at den sigtede ikke indeholder skaldele og kim, men den usigtede gør.
Speltmel har samme egenskaber som hvedemel og grahamsmel, også ernæringsmæssigt.
Den sigtede udgave kan også bruges til kager og lign.
(Nærings indhold er for Valsemøllens sigtede udgave)
340 14,3 81,0 1,4 4,0
hvid hvede Hvid hvede er en anden art af hvede, en art som er lys i skallen hvor almindeligt hvede er rødlig.
Hvid hvede er fint malet og skaldele og kim er sigtet fra præcis som almindelig hvedemel.
Hvid hvede skal blandes 50/50 med almindeligt hvedemel, smagen af hvid hvede er noget anderledes end smagen af almindelig hvedemel og det gør den velegnet til groft brød.
Hvid hvede har et højt indhold af kostfibre.
335 19,3 68,9 5,5 6,2
Durum mel Durum er en specielt hård art af hvede.
Durmmel er frasigtet skaldele og kim.
Durummel er velegnet til hjemmelavet pasta og kan blandes med 10% hvedemel til italitenske brød såsom ciabatta, foccasia og man bruger det også i pizzadej.
Durummel har et lavt indhold af kostfibre.
346 12,9 80,7 1,6 2,9
Pizza mel Pizzamel er ligesom hvedemel fint malet og frasigtet skaldele og kim.
De hvedesorter der bruges til denne type mel har et højt indhold af protein, hvilket er vigtigt når man bager pizza, hvor en tynd dej skal bære en masse fyld, samtidig med at den skal være sprød.
Pizzamel kan blandes med grove meltyper.
Ernæringsmæssigt har pizzamel et lavt indhold af kostfibre.
334 13,3 82,4 2,2 3,0
Småkage mel Småkagemel er en type af hvedemel som har et lavt indhold af protein og dermed har det kun en svag evne til at danne gluten, samtidig er stivelses indholdet stort. Derfor er den særligt velegnet til småkager og lign. Men ikke velegnet til brød. Småkagemel har et lavt indhold af kostfibre.
Jeg har ikke kunnet finde nogen næringsmæssige fakta på småkagemel endnu.
Hvedeklid Hvede klid består primært af de frasigtede skaldele og kim fra hvede. 290 22,3 34,9 26,3 16,5
Bageenzymer Optimax 648 1,3 1,9 81,3
Bageenzymer sweetkitchen 386 25,7 56,1 0 17,4
Malt mel sweetkitchen 270 17,9 72,9 0 9,3
hvede sur sweetkitchen 357 18,4 74 0 6,1
Frisk gær Frisk gær giver det bedste bageresultat.
Frisk gær tåler ikke at blive rørt ud i salt eller sukker. Frisk gær skal opløses i væske som er 36-38 gr. varmt. Hvis væsken bliver over 45 gr. dør gærcellerne.
112 30,6 43,3 10,6 15,5
Tør gær Tør gær er nemt og praktisk, men giver ikke helt så godt et resultat som frisk gær. Tørgær skal røres grundigt ud i melet inden væsken tilsættes.
En pose tørgær vejer 12g. og svarer til 50g. frisk gær.
Bager man med tør gær, skal dejen æltes i længere tid.
317 45,6 38,3 11,9 4,3
Potaske 0 0 0 0 0
Bagepulver 175 12,1 87,9 0 0
Natron 0 0 0 0 0