Spidskålssalat m. kikærter
Spidskål og kikærter, to ting, som hvis du spurgte mig for et par år siden, ikke var noget jeg spiste, ligesom jeg engang heller ikke mente at frugt eller ost, for den sags skyld, hørte hjemme i en salat.
Det var lige indtil jeg blev introduceret for en hjemmelavet spidskålssalat med æblestykker og mandler.
Det var en super lækker spidskåls salat, og her forleden, så jeg en på instagram som viste hvordan hun ristede en dåse kikærter og brugte dem i en spidskålssalat sammen med salatost, bær og ris... altså en masse ting som jeg egentlig ikke mente hørte hjemme i en salat, men jeg blev alligevel nysgerrig og det inspirerede mig til at give spidskålssalaten endnu en chance i mit repertoire af proteinrige retter, så her har du et par forskellige varianter.
Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser, så prøv dig frem og skab en masse hurtige og lækre salater som du nemt kan kombinere med dit foretrukne kød.
De kan fint spises uden dressing, men vil du nu gerne have lidt dressing, så kan jeg anbefale at prøve med lidt avocado dressing fra Rema.
Nemt hurtigt og fleksibelt, perfekt til dig der ikke har tid til at lave mad hver dag, eller som tilbehør til grillen.
Kategori | Salater |
Antal portioner i opskriften | 1 |
Kcal pr. portion |
250 kcal |
Spidskålssalat med ristede kikærter
SPIDSKÅLSSALAT m. KIKÆRTER
NÆRINGSINDHOLD PR. PORTION
13,1 g. | Protein |
19,4 g. | Kulhydrat |
2,0 g. | Heraf sukkerarter |
8,1 g. | Kostfibre |
11,4 g. | Fedt |
3,1 g. | Heraf mættet fedt |
0 g. | Alkohol |
MAKROFORDELING E%
Ingredienser
spidskålssalat m. kikærter
60 g. | Kikærter, konserves (drænet vægt) |
4 g. | Sojasauce |
4 g. | Sukrin gold |
2 g. | Ekstra jomfru olivenolie |
55 g. | Spidskål |
25 g. | Broccoli buketter |
20 g. | Soja bønner |
20 g. | Gulerod |
20 g. | Rød peberfrugt |
25 g. | Æble |
3 g. | Frisk persille |
4 g. | Rå mandler |
10 g. | Cheddar i tern (til salat) |
4 g. | Sojasauce |
2 g. | Citronsaft |
12 g. | Evt. avocado dressing (kan udelades) |
Fremgangsmåde
ristede kikærter
- Hæld væsken fra kikærterne og skyl dem let
- Kom sukrin gold, sojasauce og olie på en pande og varm det op
- Tilsæt kikærterne og rist dem , under jævn omrøring i ca. 10 min.
- Lad dem køle af
Spidskålssalat m. kikærter
- Kikærterne tilberedes som beskrevet ovenfor
- Skyl og snit spidskålen fint
- Skræl og riv gulerødderne med en skrællekniv, så det bliver til lange papirstynde strimler
- Skær broccoli buketterne i mindre dele.
- Snit æble og peberfrugt i tern.
- Bland ovenstående i en stor skål, sammen med de øvrige ingredienser.
- Hak persillen meget fint og fordel den ud over
- Kom til sidst sojasauce og citronsaft ud over og vend det hele sammen i skålen.
- Kom evt. avocado dressing over, ved servering (kan udelades)
Spidskålssalat med ristede kikærter & fuldkornsris
SPIDSKÅLSSALAT m. KIKÆRTER & RIS
NÆRINGSINDHOLD PR. PORTION
13,1 g. | Protein |
19,4 g. | Kulhydrat |
2,0 g. | Heraf sukkerarter |
8,1 g. | Kostfibre |
11,4 g. | Fedt |
3,1 g. | Heraf mættet fedt |
0 g. | Alkohol |
MAKROFORDELING E%
Ingredienser
spidskålssalat m. kikærter
60 g. | Kikærter, konserves (drænet vægt) |
4 g. | Sojasauce |
4 g. | Sukrin gold |
2 g. | Ekstra jomfru olivenolie |
65 g. | Spidskål |
25 g. | Rød peberfrugt |
25 g. | Æble |
5 g. | Frisk persille |
18 g. | Fuldkornsris / brune ris |
10 g. | Cheddar i tern (til salat) |
4 g. | Sojasauce |
12 g. | Evt. avocado dressing (kan udelades) |
Fremgangsmåde
ristede kikærter
- Hæld væsken fra kikærterne og skyl dem let
- Kom sukrin gold, sojasauce og olie på en pande og varm det op
- Tilsæt kikærterne og rist dem , under jævn omrøring i ca. 10 min.
- Lad dem køle af
Spidskålssalat m. kikærter
- Kikærterne tilberedes som beskrevet ovenfor
- Ris koges iht. anvisning på pakken
- Skyl og snit spidskålen
- Snit æble og peberfrugt i tern.
- Bland ovenstående i en stor skål, sammen med de øvrige ingredienser.
- Hak persillen meget fint og fordel den ud over
- Kom til sidst sojasauce og citronsaft ud over og vend det hele sammen i skålen.
- Kom evt. avocado dressing over, ved servering (kan udelades)