Proteinrige Raw Bites med banan
Kender du de super lækre Raw bites? Det er en snackbar bestående primært af dadler og nødder. Vidste du at du faktisk kan lave dem selv, ganske nemt. Her får du en udgave som ovenikøbet er proteinrig.
Raw Bites er ret kalorietunge pga. deres høje indhold af dadler og nødder. Samt de har et højt fedtindhold, det er dog primært det sunde fedt, da det kommer fra nødderne. Det er dog ikke en snack man bør spise mange af på én gang.
Kategori: Snacks
Opskriftstype: Snacks
Antal portioner: 18
Næringsindhold:
Energi: Total Pr. portion |
3.150 kcal 175 kcal |
Protein: | 19,4 % |
Kulhydrat: | 26,8 % |
Kostfibre: | 4,6 % |
Fedt: | 48,0 % |
Ingredienser:
100 g. | Dadler, tørret uden sten |
100 g. | Banan |
30 g. | Blandede kerner Her har jeg brugt lige dele hørfrø, chia frø og græskarkerner |
15 g. | Kokosmel |
200 g. | Blandede nødder Her har jeg brugt lig dele rå cashewnødder, hasselnødder, valnøddekerner og rå peanuts |
20 g. | Puffede ris |
95 g. | Proteinpulver whey isolate (chokoladesmag) |
30 g. | Rå kakaopulver |
50 g. | Easis fibersirup |
30g. | Peanutbutter creamy |
10 g. | Rapsolie |
Pynt: | |
50 g. | Odense chokolade 55% Kan erstattes af mørk chokolade fra easis, hvis man vil have en udgave der ikke er tilsat sukker |
Fremgangsmåde:
- Bland og hak alle nødderne og græskarkernerne fint med f.eks. en minihakker. Kom dernæst de resterende frø/kerner, samt kokosmel i blandingen og rør det godt sammen.
- Tilsæt proteinpulverer, kakaopulver og de puffede ris og rør det godt sammen
- Hak dadlerne i minihakkeren til du har en fast godt klistret masse. Kom massen i nøddeblandingen og begynd at ælte det forsigtigt sammen med fingrene eller en grydeske. Pas på når du hakker, dadler kan være svære for nogle små køkkenmaskiner, fordi det bliver meget massivt og klistret.
- Mos bananen godt med en gaffel og kom mosen i blandingen.
- kom peanutbutter og fibersirup i massen og ælt det sammen
- Tilsæt olien lidt af gangen til du har en god klistret masse. Kom det ud på en bagemåtte og ælt det sammen med hænderne som en dej.
- Tryk dejen nogenlunde flad, i den højde du ønsker dine bites skal være og form det nogenlunde som en firkant.
- Sæt det på køl på et stykke bagepapir.
- Smelt chokoladen og fordel den ud over den kolde raw bite masse. Såt på køl igen til chokoladen er fast.
- Skær ud i 18 styk små aflange firkanter.
Er du interesseret i mine andre opskrifter på sunde snacks? så finder du dem her..