0
Your Cart

Pariserbøf

Pariserbøf

Jeg havde desværre ikke mere agurk, sidst jeg lavede denne ret, så den mangler på billedet.

Jeg kalder denne ret for pariserbøf/burger fordi det minder mest om en pariserbøf, men det er min version af en burger, når vi får burgere herhjemme. Den ser således ud fordi jeg gerne vil holde en portion nede omkring de 300 kcal og dermed ikke har "plads" til en hel burgerbolle. En hel burgerbolle ville have stor indvirkning på makrofordelingen, da brød generelt ikke er særlig højt på protein.

Antal Portioner: 1
Kategori: Hovedret

Næringsindhold:

Energi:
pr. portion
325 kcal
Protein: 44,6 %
Kulhydrat: 25,9 %
Kostfibre: 2,7 %
Fedt: 26,7 %

Ingredienser:

1 sk. (40g.) Levebrød sandwich rugbrød
100 g. Hakket oksekød 4-7%
1 sk. (20g.) Danbo skiveost, mild 30+
40 g. Ægge hvide
20 g. Babysalat mix
50 g. Agurk
15 g. Ketchup
15 g. Chipotle mayo, Slender chef
Krydderier: Salt, peber hvidløgspulver

Fremgangsmåde:

  1. Form kødet til en flad bøf og krydder med salt, peber og hvidløgspulver
  2. Steg bøffen på panden, brug helst ingen eller meget lidt fedtstof.
  3. Rist brødet på en brødrister
  4. Når bøffen er færdigstegt, placeres osten over bøffen, så den smelter lidt. Evt. vend bøf med ost på hovedet i få sekunder inden den tages af varmen.
  5. Steg æggehviden som et spejlæg
  6. Byg din pariserbøf med ketchup, slender chef dressing, salat og agurk. Tag evt. noget af agurken som tilbehør.