0
Din Indkøbskurv

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller med creme

Antal Portioner: 25 stk.
Kategori: Hjemmebagt brød

Næringsindhold:

Energi:
total
pr. portion v. 16 stk.
2.804 kcal
112 kcal
Protein: 21,4 %
Kulhydrat: 55,4 %
Kostfibre: 3,9 %
Fedt: 20,6 %

Ingredienser:

200 g. Skummetmælk
50 g. Gær (frisk)
340 g. Bage hvedemel (Rema1000)
100 g. Grahamsmel (valsemøllen)
5 g. Salt
2 g. Kardemomme
15 g. sweetkitchen bageenzymer
50 g. Bulk Powders Soya Protein Isolate, Unflavored
15 g. Hvedeklid (valsemøllen)
100 g. Æg
60 g. Kærgården let
50 g. Easis multisød
Fyld:
85 g. Easis kagecreme (pulver)
300 g. Skummetmælk
Pensling:
Sammenpisket æg
Pynt:
70 g. Easis perfect florsød
5 g. Kakaopulver
20 g. Vand
5 g. Æggehvide
et par dråber Easis perfect sød, flydende

Fremgangsmåde:

  1. Bland easis kagecreme og mælk i en skål og pisk det i 1-2 min med håndmixer. Sæt det på køl. (brug evt. lidt mindre mælk for at gøre cremen mere bagestabil)
  2. Bland hvedemel, grahamsmel, hvedeklid, proteinpulver, bage enzymer, multisød, kardemomme og salt godt. 
  3. Lun mælken til ca. 38° og opløs gæren heri.
  4. Tilsæt æg og smør til mel blandingen og rør det sammen.
  5. Tilsæt væsken til melblandingen mens røremaskinen kører på niveau 3.
  6. Husk at skrabe skålens kanter ned.
  7. Lad røremaskinen ælte dejen ca. 20 min.
  8. Skub dejen ned nogle gange, så den bliver ordentlig æltet. (denne dej er lidt mere klistret end de andre)
  9. Dejen skal være glat, ensartet og smidig
  10. Drys lidt mel ud på bordet og dine hænder og tag dejen ud af skålen.
  11. Del dejen i 25 lige store dele (ca. 39g.) og tryk dem ud til flade firkanter.
  12. Fordel kagecremen på dej stykkerne (ca. 14g. på hver)
  13. For hvert dej stykke skal du nu folde de fire hjørner op til hinanden midt over kagecremen og klemme samlingerne ned til hvert hjørne godt sammen, så du lukker kagecremen inde.
  14. Vend bollen og placer den på en bageplade med bagepapir, med samlingen nedaf.
  15. Gentag med alle 25 stk.
  16. Sæt fastelavnsbollerne til hævning et lunt sted med et viskestykke over. Hæver ca. 45 min.
  17. Pensl overfladen med sammenpisket æg.

  1. Bages i ca. 15 min. ved 220° over under varme
  2. Når de er færdige tages de ud og afkøler utildækket på en rist.

Glasur:

  1. Bland Easis florsød, kakaopulver, æggehvide og halvdelen af vandet.
  2. Rør det godt sammen og tilsæt resten af vandet lidt efter lidt, pas på det ikke bliver for tyndt.
  3. Easis florsød kan godt være lidt bittert i forhold til alm. flormelis, derfor kan man med fordel smage glasuren til med easis perfect sød, flydende.