0
Din Indkøbskurv

Baronessens dessert

Baronessens dessert

Baronessens dessert er originalt en flødefromage med chokolade og valnødder, samt et strejf af sherry. En super lækker dessert som også er relativt nem at lave. Jeg har her lavet en light version med 50% færre kcal end originalen. Denne ret kan med fordel laves dagen før, da den kun bliver bedre af at stå på køl de ekstra timer.

Antal Portioner: 8
Kategori: Dessert

Næringsindhold:

Energi:
total
pr. portion
1.097 kcal
137 kcal
Protein: 17,0 %
Kulhydrat: 14,2 %
Kostfibre: 0,4 %
Fedt: 65,1 %
Alkohol (fordamper) 5,1 %

Ingredienser:

5 stk. Husblas (ca. 8 g.)
38 g. Ægge blomme (1 bæger)
215 g. Ægge hvide
50 g. Easis perfect multisød
50 g. Sherry, sød
35 g. Odense chokolade 55%
25 g. Mandler
250 g. Cremefine til piskning 19%

Fremgangsmåde:

Lav gerne denne ret dagen før du skal servere den.

  1. Hak chokolade og mandler fint.
  2. Læg husblas i blød i koldt vand i min. 5 min.
  3. Pisk cremefine til flødeskums konsistens.
  4. Hæld sherry og vand i en gryde. Vrid vandet ud af husblasen og smelt den i sherryen, en plade af gangen, ved svag varme. Rør rundt i det med en dejskraber/spartel. Husblasen skal være helt opløst.
  5. Hæld blandingen over i en lille skål og lad den køle lidt af. Brug dejskraberen til at få det hele ud af gryden.
  6. Pisk æggeblommer og sukker hvidt.
  7. Bland de hakkede mandler og chokolade i æggemassen.
  8. Pisk ægge hviderne stive (skålen skal kunne vendes på hovedet uden at de flyder ud.) Pas på med ikke at piske hviderne for tidligt, da det så kan risikeres at en del af massen er blevet til væske konsistens igen, når du skal bruge det.
  9. Hæld sherryen i ægge blandingen og rør det godt sammen med en dejskraber.
  10. Kom den piskede cremefine i ægge blandingen og rør det godt sammen med en dejskraber.
  11. Til sidst vendes de piskede ægge hvider forsigtigt i lidt af gangen. Brug igen dejskraberen til forsigtigt at vende det hele sammen.
  12. Hæld blandingen i en serveringsskål og dæk skålen med husholdningsfilm.
  13. Stil skålen på køl til den har sat sig (min. 5 timer og gerne dagen før)